Det kan godt være, at huset både har køkken-alrum, nyt badeværelse og solrig terrasse. Men hvis der lugter fælt af røg, vender en stor del af boligkøberne tommelfingeren nedad, skriver Metroxpress.
I en ny undersøgelse, som Boligsiden har foretaget, svarer 34 procent af danskerne, at de ikke er interesserede i at købe en bolig, som har tilhørt en ryger.




























