Stine Marie Mortensen, Holbæk:
Så skete det, at frosten satte kortvarigt ind i det vestsjællandske, hvilket medførte, at batteriladeren skulle tilsluttes den ustartelige bil. Det første, mit blik rammer, da jeg åbner kølerhjelmen, er dette (se billedet). Min første tanke er opkast fra et dyr, måske en kat. Det består af en masse kerner og en klistret masse. Der er vist for meget til, at det kan være en mus, og spiser katte virkelig kerner frivilligt?
Dertil skal også siges, at det er lige under kølerhjelmen, så der er faktisk ikke rigtig plads til en kat, der kunne være kravlet op nedefra, og den ville næppe vælge et sted, hvor den ikke kunne krumme ryggen ...




























