Næsten hver dag, når jeg går min tur med hunden, kommer jeg forbi Sigvalds pilebusk. Sådan kalder jeg den, selv om han er død for mange år siden, og jorden og busken er overtaget af andre.
Jeg kigger altid lidt på den. Bemærker den. Glædes. Af de 500 eller 1.000 træer og buske, jeg passerer på min tur, tager den førsteprisen, for smukkere kan det ikke gøres, når man vokser sig stor uden indblanding fra mennesker, dyr, kraftig blæst og skyggende naboer.




























