Træflis går sin sejrsgang. For skovbruget er det kærkomment, at der nu er lavet maskiner, der i én arbejdsgang kan omdanne dårlig nåleskov til træflis, som kan sælges og brændes i kraft-varme-værker. For ikke så mange år siden blev meget af denne træmasse simpelthen ikke brugt, men blev liggende i skovene og rådnede.
Men andre har også fået øje på træflisen, bl.a. haveejerne. Nogle af dem har den fikse idé, at bar jord ikke er pænt, og så kan man jo dække det med træflis (eller granitskærver). Så slipper man også for at luge ukrudt mellem de nyplantede buske og træer.




























