Jeg har masser af blomster i haven – det har vi næsten alle. Blomsterne er en af de vigtigste grunde til at dyrke en have, og der er hundreder at vælge imellem. Nogle er etårige, sommerblomster, andre er flerårige, stauder.
Vi dyrker dem oftest i forskellige former for bede, hvor de sås eller plantes ud, og hvor man holder ukrudtet væk, for de færreste haveblomster trives, hvor der f.eks. vokser græs.




























