De spiste alt på deres vej, for det var først i oktober, hvor alting modner. Det er Magne på 6, Ylva på 4 og Alvin på 2, og aldrig har jeg mødt børn, der med så stor selvfølgelighed spiste alle de frugter og bær og grøntsager, de mødte på deres ustandselige færden rundt på den lille gård, i den gamle have og på de bakkede marker, hvor de bor.
Højdepunktet var, da jeg plukkede en himmelblå klokkeblomst ved vejkanten og spurgte Ylva, om hun vidste, hvad den hed. »Er den spiselig«, spurgte hun. Det vidste jeg ikke, men inden da havde jeg foræret dem en kurv med mine egne vindruer – flere kilo, og efter forsigtig prøvesmagning gik det stærkt, og de spiste halvdelen i løbet af 10 minutter.




























