Der var kun mig og så hunden, men jeg ønskede, at alle var der – mine børn og børnebørn, mine læsere, mine seere.
Alle skulle stå dér på sandvejen og kigge mod nord, men ingen måtte sige noget, der skulle være fuldkommen tyst, så man hørte svanerne, allerede når de lettede derude i engene bag skoven, og vi fik øje på dem et minut senere, kun små prikker, og sangen blev stærkere og stærkere, som et minutlangt crescendo, mens fuglene også voksede i størrelse og fløj direkte imod os, kun 20-30 meter oppe, uafbrudt syngende.




























