Klaus Huse:
Foran i vores forhave har vi plantet buskpotentil goldfinger som hæk, og der er ikke et flisebelagt fortov, men en græsrabat mod vejen. Vi er glade for hækken, som lyser op med de fine små gule blomster. Hækken har også en fin højde, og vi slipper for at klippe den, i modsætning til hvis den var en ligusterhæk eller lignende.
I de seneste år er plante efter plante gået ud – en om året. Hækken blev plantet for over 10 år siden. Hvad kan forklaringen være? Vi fik tre bud: Planten har et begrænset levetid. Busken skal klippes ned hvert 8.-10. år. Det er mosegrise, som mæsker sig med rødder nedefra.




























