I hjørnet ligger en stak gamle aviser og flyder, på køkkenbordet gemmer sig et par regninger og på stolen i soveværelset er en god bunke af trøjer og bukser dukket op. Det er ikke mere end et par dage siden, der sidst blev ryddet op, men rodet er på mystisk vis vendt tilbage og synes aldrig at være til at blive fri for.
LÆS ARTIKEL Her er 10 gamle og geniale husmodertips
Men sådan behøver det ikke at være. Oprydningsekspert Lena Bentsen mener, at rod og oprydning er en del af livet, men man kan med enkle midler sagtens tøjle det.




























