Spørgsmål fra læser Christian M. Jespersen:
Det er hvidt derude, Kyndelmisse slaar sin knude overmaade hvas og hård Sådan skrev Steen Steensen Blicher i 1838; men ordene gælder også i år. Men samtidig er foråret så småt på vej. Som ornitolog annammer jeg forårets komme.
Uglerne har længe ladet deres kærlighedsskrig gennemtrænge natten, og musvågerne er begyndt at flyve parvis, samtidig med de udstøder deres miavende skrig. Og havens mejser er så småt begyndt at vise territorial adfærd. Det er altså på tide at sætte årets nye 'fuglekasser' op.




























