Jeg har egentlig aldrig brudt mig om den. Den er for nem, for kedelig, for uforanderlig. Men Cathrine er vild med den, og derfor blev der for 10-15 år siden plantet vedbend i haven – på steder, hvor der ikke var noget særligt i forvejen. Meget skyggefulde steder nord for bygningerne, under elletræerne, ved gavlen til værkstedet osv. Jeg stak bare nogle ranker i jorden og glemte dem bagefter. Har aldrig købt en vedbend.
Nu er den overalt, og det er helt fint. Danner tykke, mørkegrønne tæpper under elletræerne og er på vej op ad stammerne. Det bedste er, at den også indtager bygningerne. Især værkstedsgavlen, som vi kigger på hver dag, og som bare var gul forneden og rød foroven, og hvor jeg for 10 år siden hængte et billede op, som Adam havde malet på en stålplade. Den er erobret på det smukkeste af efeuen, og jeg har intet gjort i den anledning, for vedbend kræver ingen beskæring, ingen opbinding; den hæfter sig fast på alt og alle med sine sugerødder.
