Cathrine forlanger grønt hver dag. Jeg er temmelig ligeglad, bare jeg får kød, kartofler og kage hver dag. Men eftersom jeg står for maden, har jeg møjsommelig lært, at den ikke går uden grønt, og derfor kunne man sidste lørdag aften ved 18-tiden et sted på Djursland se en mand med lommelygte og hund, der trodsede mørket, regnen og stormen og gik ud i sin store køkkenhave, hvor han nippede en håndfuld persille, som ganske vist havde lagt sig ned på grund af frosten for en uge siden, men stadig var frisk og grøn og duftende.
Da den en halv time senere blev serveret – kærligt skyllet og hakket – til den vidunderlige, saftige hakkebøf tilberedt af kød fra Malthes stude, der har levet og græsset så smukt ved Brabrand Sø hele sommeren, tænk, da spurgte Cathrine, hvorfor jeg ikke havde plukket grønkål, og da var det, at jeg lidt småfornærmet fik ideen til denne lille historie om vintergrønt, for hvad var livet uden hjemmedyrket grønt fra haven hver dag hele året.
