Søndag 3. februar, dagen efter kyndelmisse og den stilleste dag i lange tider, sol, mildt, tørt, skabt til den lange tur søen rundt. Vi går solen ned, siger jeg til hunden, og den elsker det, flyver af sted.
Klummens overskrift kom i et gyldent glimt cirka midtvejs, hvor sandvejen svinger mod øst, og jeg kiggede efter rådyr. Solen spejlede sig i en rude hos Peter Skovgaard, en kilometer ude, og ramte mig i et sekunds overraskelse.




























