Kurt Grauballe: Vi har et sommerhus ved Vesterhavet tæt på Harboøre. Grunden er en stor græsplæne med masser af flotte vilde blomster forår og sommer – og masser af mos.
Da vi kom herop i julen, kunne vi se en solsort plukke mos i alle dagens lyse timer. Jeg rev det sammen, og den fik et par æbler som belønning. Solsorten har åbenbart arbejdet videre. Nu er der ryddet ca. 150 kvadratmeter, og det er blevet til ca. 20 trillebøre med mos.




























