Ti meter fra min fordør står der et egetræ, ti meter højt. Jeg ser det mange gange hver dag og tænker hver gang på Malthe, min yngste søn, for det er hans træ. Han fyldte 32 i torsdags, og jeg plantede træet, da han blev født.
Når jeg går om i haven, kigger jeg bl.a. til alle martagonliljerne, som netop nu vælter op af jorden som grønne fontæner. Og jeg ved præcist, at den lille flok er fra Sven Ingvar, den anden fra de søde mennesker i Hornslet, og den store gruppe i cirklen fra den fortryllede have i Viby, der er væk nu.




























