Valmuer, kornblomster og bellis vælter op af jorden, og plæneklipperen står stille.

Søren Ryge: Jeg har ikke rørt en finger, men haven eksploderer i et farveorgie af blomster

Foto: Søren Ryge Petersen
Foto: Søren Ryge Petersen
Lyt til artiklen

Det er det fineste, jeg nogensinde har haft i min have. Sådan har jeg sagt og skrevet mange gange i de 50 år, jeg har haft have, og det holder heldigvis aldrig op. Lige nu, midt i årets grønneste og lyseste måned, er det så fint, at jeg kigger på det konstant, når jeg er hjemme. Har mest lyst til at flytte derud – placere en god stol eller sofa midt i blomsterhavet – med en god bog, kaffe og kringle, hunden ved fødderne, se dem springe ud, se dem bøje nakken, se dem smide de røde kjoler – selv blive en valmue.

De er overalt lige nu, det ved jeg godt. Utallige grøftekanter og økologiske marker er fyldt med milliarder af valmuer, men disse er mine, og de er kommet helt af sig selv. Min ’sorte firkant’ midt i køkkenhaven, 12 x 12 meter muldjord, som igennem årene har været brugt til alle former for blomsterleg, den er i sommeren 2019 det fuldendte hav af valmuer og kornblomster. Grunden blev lagt sidste sommer, da der var store cirkler af digitalis, men med spredte selvsåede kornblomster og valmuer, som også fik lov til at blomstre og smide deres frø. Og i november, da jeg havde lagt 2.000 tulipanløg, og det hele var sort og bart, da varede det kun et par uger, før blomsterfrøene spirede over det hele. Og fordi vinteren var mild, overvintrede de og lavede et fint grønt tæppe mellem tulipanerne, da det var ved den tid, og vi lavede tulipanfestival.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her