Søren Ryge Petersen: Jeg har i den forløbne sommer flere gange vist mine kæmpebalsaminer frem, når vi har sendt ’Søren Ryge direkte’. Jeg har haft dem i haven i adskillige år, og mange seere har spurgt, hvor de kan købe frø af dem.
Det vil jeg hermed gerne svare på, men først lidt mere om denne flotte kæmpestore plante. Den stammer fra Himalaya og har været brugt som haveplante i 150 år. Kæmpebalsamin får meterhøje stængler og smukke lyserøde blomster, der danner frugter, som springer op med et smæld, når de er modne, og dermed spreder frøene et stykke væk. De er dog så store, at de ikke flyver med vinden. Derfor spreder den sig ikke voldsomt.




























