Birthe B. Mortensen: Jeg er en ’heldig’ husejer, der har fået mår på loftet. Mit hus har intet loftsrum, hvorfor bekæmpelse med lyd, lugtstoffer og lign. ikke kan lade sig gøre. Den bor ude over garagen i den ene ende af huset og larmer egentlig ikke så meget, men det er selvfølgelig ulækkert med mårlort på loftet, og der er også en risiko for ødelagt isolering.
Hvis den bare kan holde sig ude over garagen, havde jeg egentlig tænkt mig at leve med den. Men så er jeg kommet på en god idé, synes jeg selv. Kan man fremstille en mårkasse og hænge den op f.eks. højt oppe på havehusets østvæg med en behørig ’trappe’? Her er både roligt og træer, der skygger.


























