Frederik Sjöberg: I vindueskarmen i vores køkken plejer der at stå en radio, og i dagene op til store bededag var der en bi, som begyndte at lægge pollen i et lille hul på bagsiden af radioen. Min kone og jeg tænkte ikke så meget over det, indtil det et par dage efter var fyldt op med noget, der lignede jord.
Vi besluttede os for at grave snavset ud af radioen og sætte den væk og derefter at bygge et lille hus til bien. Vi fandt et stykke brænde, borede fem huller i det og satte det i vindueskarmen i stedet for radioen. På et døgn havde bien fyldt to af hullerne og begyndte derefter at overnatte i et af de andre huller, hvilket også betød, at det første, vi gjorde, når vi stod op om morgenen, var at gå ud i køkkenet til bien, som sad i vinduet, og lukke den ud i haven. Siden da har vi sat flere stykker træ i vindueskarmen, og der er kommet en ekstra bi, så vi nu har to!




























