Kári Gylfason: Jeg er blevet hjemsøgt af en eller flere krager, som hakker næbbet mod mine vinduer.
Jeg bor på et nedlagt husmandssted vest for Aarhus i et lille toetageshus med en velvoksen og frodig have. Siden midt på sommeren er jeg blevet opmærksom på en banken på mine vinduer med noget hårdt, tydeligvis ikke en hånd. I starten troede jeg, at det var børn, som ville drille mig, den gamle mand i det lille samfund, men så aldrig nogen løbe bort – som jeg og mine kammerater gjorde for 50 år siden i et lignende samfund på Island. Til gengæld så jeg ofte en krage flyve bort. Så vågner mistanken om, at det muligvis var en krage, men jeg fandt det noget usandsynligt. Krager holder ikke til i min have, og jeg byder ikke på noget habitat, som kunne tiltrække dem.
