I dag, søndag 1. november, var det lunt, og da solen også kom frem, og jeg sad ude med søndagsavisen, blev jeg næsten overfaldet af bier, ægte honningbier fra bistaderne nede i haven.
Nej, det var ikke mig, de var ude efter, det var bare min syltetøjsmad, der forvirrede dem; det var årets sidste træk, mine efeu, der blomstrer så smukt og stort på staldens gavl og i elletræerne som aldrig før.




























