Lyt til artiklen
Haven hviler aldrig, og jeg afpatruljerer den hver eneste dag, også om vinteren, mens tankerne løber langt forud. At her i det runde bed vil jeg fjerne bregnerne og plante grønne asparges i stedet, for dem kan vi ikke få nok af. At den sorte firkant må blive et vidunder til maj, for aldrig har der været så mange selvsåede valmuer, som allerede nu dækker det hele med lysegrønne blade.
Georginebedene står stadig med brune, visne stængler, og jeg kigger på dem hver gang, for jeg har ikke gravet en eneste op. Står bare og tror på endnu en mild vinter, hvor de overvintrer i jorden og spirer hver og én, når det bliver forår. Jeg har godt nok bestilt de sædvanlige 150 nye stiklinger, men pyt, så dobler vi op – jeg har plads nok.
