Søren Ryge svarer på spørgsmål fra læserne. Denne gang om valnøddetyven.

Tyvagtige gæster har taget vores valnødder

Foto: Andreas Haubjerg/POLFOTO
Foto: Andreas Haubjerg/POLFOTO
Lyt til artiklen

Marianne Madsen: Vores gæstetoilet, der aldrig har været brugt til formålet, bliver anvendt som gammeldags spisekammer til kartofler, grønt og frugt m.m., da det med et højtsiddende lille åbentstående vindue er det køligste rum i parcelhuset. Der havde vi også lagt et net med 1 kg valnødder. Men ak, da jeg ville hente nødderne et par dage før jul, lå der kun ca. 150 gram tilbage!

Da vi har ikke haft gæster inde i huset, der kan have spillet os et puds, og da vi ikke tror på nisser, må det have været et dyr. Men hvilket? Vi tror umiddelbart ikke, det kan have været mus (kan en mus transportere en valnød?), er måske mere bange for rotter. Men ville en rotte eller mus transportere nødder væk? Ville de ikke spise dem på stedet? Der er imidlertid ingen ekskrementer eller andre tegn på rotter. Ved en nærmere oprydning i rummet fandt vi en del hele nødder bag nogle brædder, der stod i et hjørne. Vi bor nogle hundrede meter fra en skov, så næste tanke var, om vi har haft besøg af et egern? Det er kun nødderne, der er væk/flyttet, hverken frugt eller grønt har mærker efter tænder. Der er heller ikke tegn på, at der skulle være kommet dyr op gennem afløbsristen i gulvet eller gennem håndvasken, og der står en tung kasse på toilettets låg, som ikke er flyttet, så næppe heller den vej. Jeg håber, du kan afkræfte, at vi har haft rotter. Det vil jo kræve handling. Mus og egern vil vi kunne leve med.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her