Frigg, 14 år: Om fugle hjælper hinanden, ved jeg ikke, men fjerkræ gør. Jeg havde tre ældre høns, hvoraf den ene manglede en tå og var meget stivbenet og træt. I den sidste tid gik hun ikke meget, men stod mest bare indenfor ved fodertruget. En dag havde vi lagt en rest kartoffelmos ved deres dør. De to gående høns gik straks hen og begyndte at spise.
Pludselig lukkede de næbbet og dyppede det i kartoffelmosen. Derefter gik de over til den sidste høne og lod hende hakke kartoffelmosen af deres næb for så at gå hen og hente mere. Hønsene var fra samme æglægning og havde tilbragt hele deres liv sammen.




























