Boligejere skal kunne sælge deres bolig til staten, hvis ejendomsvurderingen er langt højere, end ejeren selv mener, at boligen er værd.
Sådan lyder et nyt forslag fra Liberal Alliance.
Formålet er at sikre mere tryghed for boligejere, siger partiets skatteordfører, Steffen W. Frølund, til Ritzau.
Forslaget kommer, efter at nye foreløbige ejendomsvurderinger er blevet sendt ud til 1,7 millioner boligejere. Mange vurderingerne er blevet mødt af klager og kritik.
»Hvis staten virkelig mener, at en ejendom er mange gange mere værd, end boligejerne selv gør, så synes vi ultimativt, at staten skal tilbyde at købe den«, siger skatteordføreren.
Konkret vil staten enten kunne rette den offentlige vurdering eller forpligte sig til at købe ejendommen til en pris, der svarer til 80 procent af vurderingen.
Det er det samme beløb, som boligejeren bliver beskattet af. Det skyldes, at man på grund af et forsigtighedsprincip fjerner 20 procent fra vurderingen, før man udregner skatten.
»Hvis staten mener, at vurderingen er rigtig, så er det jo en fantastisk handel at kunne købe boligen 20 procent billigere end vurderingen og derefter sælge den videre med fortjeneste«, lyder det fra Steffen W. Frølund:
»Samtidig tror vi, at sådan en sikkerhedsmargin på 20 procent er nok til, at folk ikke får lyst til at spekulere i at sælge deres bolig til staten«, siger han.
ritzau
fortsæt med at læse
Se, hvad de nye ejendomsvurderinger kan betyde for prisen på ejerlejligheder
-
Det, der begyndte med en begejstret pressemeddelelse, er nu foreløbig endt med et nyt tjek af 68.000 ejendomme
-
»Hvad er 1.126.692.000 kroner da også mellem venner?«: Styrelse har værdisat grund til over en milliard kroner
-
95-årige Povl Heegaard er pludselig blevet ejer af en sommerhusgrund til 270 millioner kroner




























