Resultatet af fire års forskningsarbejde for 30 mio. kroner om helbredsrisici ved mobiltelefoni er nu blevet fremlagt.
Konklusionen er, at forskerne ikke har kunnet påvise, at mobilstråling udgør en sundhedsrisiko.
Intet nyt under solen
»Man kan sige, at vi egentlig ikke har fundet noget overraskende nyt. Vi har ikke fundet noget, som gør, at vi skal ringe til Sundhedsstyrelsen«, siger Philippe Grandjean, der er professor i miljømedicin på SDU og formand for projektets programkomite, ifølge computerworld.dk.
På Finansloven for 2004 og 2005 blev der bevilget 30 millioner kroner til forskningen, som Det Strategiske Forskningsråd har administreret.




























