Det lyder godt, når teleselskabet, CBB Mobil, tilbyder, at man ganske kvit og frit kan vælge at donere seks procent af sin taletid til et formål eller en forening efter eget ønske.
Tilbuddet kunne blandt andre psykoterapeut Mark Colclough ikke stå for. Han opfordrede derfor hele sin nærmeste familie til at blive kunder hos CBB, så de alle kunne deltage i støtteordningen.




























