Vi er stadig bare på et stadie, hvor nørderne opererer«. Jakob Mikkelsen smiler selvironisk fra sin stol i kontorfællesskabet Soho i Kødbyen i København. Mødelokalerne er dekoreret med graffiti, og en af gangene er udsmykket med en skulptur af hundredvis af gammeldags mobiltelefoner; en illustrativ kommentar til, at det huserende iværksætterkollektiv føder ideer til fremtiden. »Vi håber, det bliver kæmpestort« »Men vi vil se, at udviklingen bliver professionaliseret, og vi håber da, at det bliver kæmpestort«, fortsætter den 39-årige it-programmør med en lønmodtagerfortid i TDC og Tiscali. LÆS ARTIKELVi bliver omringet af apps
Jakob Mikkelsen er partner i app-udviklingsfirmaet Greener Pastures – Grønnere Græsgange – der på et år har udviklet over 30 applikationer – de såkaldte apps – til smartphones og tavlecomputere. Legen blev en forretning Greener Pastures er et af 10-15 nystartede selskaber i Danmark, som udvikler apps. Ifølge tjenesten Dkapps.dk er der til dato registreret 1.125 danskudviklede apps alene gennem den mest populære distributionskanal, Apples App Store. LÆS ARTIKELApps kan give dig seks års fængsel






























