Reklamerne frister med funklende nye apparater, men hos forbrugerne er brugte og bedagede modeller også efterspurgte, når det gælder mobiltelefoner, tablets og computere.
30 procent har inden for de seneste tre år købt den slags brugt elektronik til privat brug. Det viser en undersøgelse, som analysefirmaet Megafon har lavet for Politiken.
På landets største handelsportal, DBA, er salget af brugt elektronik steget med 37 procent på to år. Og særligt salget af smartphones og tablets er i vækst med en stigning på 102 procent siden 2012. Det fremgår af tal, som DBA trak for Politiken i foråret.
SE GRAFIK:
Grafik: Sådan kan du vide om en vare er stjålet»Nogle køber brugt, fordi der kan være rigtig mange penge at spare. Andre vil have et apparat, der er helt magen til det, som de allerede er fortrolige med, men som måske er gået i stykker eller blevet væk«, siger indehaver René Sejersen fra Jysk Telecom, som har otte års erfaring med køb og salg af brugte mobiltelefoner.
Talrige mobiler og computere skifter ejer uden bøvl for hverken køber eller sælger, men der er flere faldgruber, som kræver opmærksomhed, når man bevæger sig ud på det digitale genbrugsmarked.
Nogle får en hælersag på halsen, fordi varen, som de har købt i god tro, viser sig at være stjålet. Andre bliver snydt og ser aldrig skyggen af den mobiltelefon, som de har betalt sælgeren for med en bankoverførsel.
»Mange af vores kunder vælger at handle i en butik, fordi de har oplevet dårlige episoder og er blevet snydt i private handler. Jeg har lige talt med en far og hans 12-årige datter, som selv havde sparet op til en brugt mobiltelefon. Hun havde købt den af en person, som hun aftalte at mødes med på en S-togsstation, men telefonen var låst og viste sig at være stjålet. Hun græd og var helt ulykkelig«, fortæller René Sejersen.
Brug den sunde fornuft
Ifølge politiet er smartphones, tablets og bærbare computere ting, der er interessante at stjæle og sælge videre.
»Der er øget risiko for at købe noget, der er stjålet«, vurderer Carsten Andersen, kommunikationsrådgiver hos Rigspolitiet.
Selv om mange produkter er forsynet med sporingsprogrammer og spærring i tilfælde af tyveri, kan man stadig risikere at købe hælervarer, som endnu ikke er registreret som savnede.
Og viser elektronikken sig at være stjålet, mister køberen ikke kun apparatet og de penge, der er betalt for det. Der kan også komme en sigtelse og straf for hæleri oven i den ufordelagtige handel.
Lavprismobilselskab indleder krig på underholdningspakker»De færreste ved, at det er lige så strafbart at være hæler som at være tyv«, pointerer Marianne Becker Andersen, som er kommunikations- og analysechef i Det Kriminalpræventive Råd.
Hæleri straffes ligesom tyveri med bøde eller fængselsstraf i op til halvandet år. Man kan blive sigtet for hæleri, selv om man har handlet i god tro. Det må man så prøve at forklare over for politiet eller en eventuel dommer.
»Det er folks eget ansvar at tjekke, om en vare er stjålet. Et godt udgangspunkt er at bruge sin sunde fornuft. Hvis et tilbud lyder for godt til at være sandt, er der stor sandsynlighed for, at det er det«, siger Marianne Becker Andersen.
Støtter indbrud og tyveri
Man kan selv gøre meget for at forhindre, at man køber hælervarer. Det Kriminalpræventive Råd anbefaler bl.a., at man spørger efter den originale kvittering på varen og tjekker, at serienumre eller lignende stemmer overens med den brugte vare.
Blandt de 30 procent, som ifølge Megafons undersøgelse har købt brugt elektronik inden for de seneste tre år, fik fire ud af ti den originale kvittering med i købet. Syv procent spurgte selv efter kvitteringen, mens halvdelen af de adspurgte hverken har efterspurgt eller fået den originale kvittering med, da de købte brugt elektronik.
»Der kan være gode og lovlige grunde til, at der ikke følger kvittering med en vare, men vil man undgå at købe hælervarer, er det et oplagt første valg at holde sig til varer med kvittering. Også selv om man risikerer at misse et godt tilbud«, råder Marianne Becker Andersen.
Hun minder om, at man ved at købe hælervarer støtter de indbrud og andre former for tyveri, der bliver begået i nabolaget og hos ens nærmeste.
Digitalt genbrug stormer fremUd over varens kvittering bør man også få en kvittering på brugtkøbet med navn og adresse på sælgeren.
»Hvis du har givet en nogenlunde fornuftig pris og ved, hvem du har handlet med, så er du godt hjulpet«, siger kommunikationsrådgiver Carsten Andersen fra Rigspolitiet.
Er man i tvivl, kan man ringe til politiets servicenummer 114 og spørge, om den brugte smartphone eller iPad, som man overvejer at købe, er meldt stjålet. Typisk skal man bruge apparatets serienummer eller en anden unik oplysning om apparatet.
»Men start lige med at bruge den sunde fornuft. Hvis du bliver tilbudt en funklende ny iPad til 500 kroner, behøver du ikke at ringe«, siger Carsten Andersen.
Har man købt en vare, der viser sig at være stjålet og derfor skal afleveres til politiet, er der ingen hjælp at hente hos forsikringen. Der er ikke forsikringsdækning på ulovlige varer, oplyser Forsikring & Pension.
NemID på DBA
Lene Kristensen er chef hos kundeservice på handelsportalen DBA og glæder sig over, at langt de fleste handler heldigvis foregår lykkeligt.
»Men det kan være svært at spotte, om en vare er stjålet eller ej, så der er god grund til at være opmærksom og påpasselig«, siger hun.
DBA’s sikkerhedscenter modtager anmeldelser og mistanker om svindel og hælervarer fra portalens brugere. På det seneste har centret dog oplevet et overraskende fald i antallet af henvendelser, fortæller Lene Kristensen.
»En del af forklaringen er nok, at vi har indført frivillig validering af kunderne med NemID. Så kender vi deres identitet, hvis der skulle opstå problemer med en handel«, siger hun.
Indtil videre har 200.000 DBA-brugere valgt at validere sig med NemID. Langt de fleste har gjort det frivilligt, men nogle brugere er nødt til at gøre det, hvis de fortsat vil købe og sælge varer på DBA.
»Der er bestemte typer adfærd, der udløser et krav om NemID-validering, ligesom i et pointsystem. Men kriterierne holder vi for os selv, for uærlige personer skal ikke have mulighed for at spekulere i at omgå dem«, fastslår Lene Kristensen.
Farlig sikkerhedsbrist rammer også din mobil og computerHun råder generelt til, at man vurderer varens pris og er tilbageholdende med handler på anonyme steder som banegårde og rastepladser.
»Men en meget lav pris behøver altså ikke at dække over hælervarer. Nogle gange handler det f.eks. om en skilsmisse, hvor tingene bare skal ud ad døren i en fart«, pointerer hun.
Hvis en mobiltelefon er meldt stjålet hos politiet, kan den spærres i en international database, så den ikke længere kan bruges på mobilnettet. Politiet skal bruge telefonens unikke IMEI-nummer (International Mobile Equipment Identity) for at kunne spærre den. Det står typisk på kvitteringen eller originalemballagen. Man kan også se det på telefonens display, hvis man taster *#06#.
Men der kan gå nogle uger, før en telefon bliver meldt stjålet og figurerer i registeret, og derfor kan man risikere at købe en brugt telefon, som virker i et stykke tid og så pludselig er ubrugelig. På en rundtur til en række mobilværksteder i København hører Politiken om adskillige eksempler på, at kunder indleverer en telefon til reparation for så at få den nedslående besked, at apparatet er meldt stjålet, så det kan ikke repareres, men skal afleveres til politiet.
Andre svindelformer florerer også på det private brugtmarked for mobiler:
»Det er en jungle derude. Jeg er blevet snydt af alle mulige svindlere«, fortæller Nikolai R. Jensen, som gennem årene har købt talrige brugte telefoner til privat brug og til omgangskredsen. I dag driver han firmaet Altimobiler.dk, hvor han reparerer og sælger brugte mobiltelefoner via nettet.
Sådan genbruger du din gamle computer»Der er ingen sikkerhed, når det kommer til stykket. Folk sætter telefoner til salg og lover at sende dem, og køberen overfører pengene, men ser aldrig skyggen af telefonen. Når man så ringer til sælgeren, har de nogle lange historier om, at mobilen er gået i stykker osv. Eller også virker deres nummer ikke længere, og deres adresse viser sig bare at være en postkasse«, fortæller Nikolai R. Jensen.
»Engang var jeg flink, men det er jeg ikke længere«, siger Nikolai R. Jensen, som har sendt flere sager til inkasso. Og oplever han noget mistænkeligt på markedet for brugte mobiler, sladrer han gerne om det.
»Jeg har f.eks. klaget over nogle annoncer på DBA, som tilbød nogle urealistisk billige nye iPhones. Annoncerne er fjernet nu, men DBA var alt for længe om at reagere«, mener han.
Hans tvivler på, at sikkerhedsinitiativer som DBA’s NemID-validering af brugerne kan stoppe de mest forhærdede svindlere.
»De er komplet ligeglade, hvis de har brug for penge her og nu. Jeg har fulgt sager, hvor folk er røget i fogedretten og havnet i Ribers for sølle 200 kroner«, siger Nikolai R. Jensen.
I dag køber han primært brugte telefoner hos firmaer, der har specialiseret sig i at sælge mobiler i større antal.
fortsæt med at læse
