Ugens virale hit: Ikea parodierer Apple
I den forløbne uge var der stor virak i gadgetland, fordi Apple holdt pressemøde og præsenterede to nye iPhones og et smartur. Hvor hypen omkring Apples pressemøder ellers har været dalende i de senere år, var dette pressemøde næsten helt som i de gamle dage…i 2010. Der var nærmest hysteriske tilstande både hos journalister og Apple-fans, som da Apple introducerede iPad.
På pressemødet var der henvisninger til, at Apple er på vej væk fra at kalde alting noget med i foran. Det må have vakt glæde hos den oprindelige i-virksomhed, i-KEA. Men allerede før pressemødet havde Ikea besluttet sig for at tage gas på Apple. Et par dage før Apple-eventen dukkede der en video op, der nærmest gik viral med det samme. I skrivende stund har flere end 10 millioner mennesker set den.


























