Udviklingen inden for robot-teknologi går stærkt for tiden. Vi er stadig langt fra at have en menneskelignende robot-butler i hjemmet. Men når det gælder robot-hjælpere, der kan assistere f.eks. brandmænd eller politiets bombepatruljer, er der ved at komme skub i sagerne.
Det var derfor, Google i 2013 købte et af verdens mest teknologiske avancerede robotfirmaer, Boston Dynamics. Robotfirmaet har tidligere forsket og udviklet med midler fra det amerikanske forsvars forskningsagentur, DARPA.




























