Der sker store forandringer hos Google for tiden. De mere eksperimentielle afdelinger er blevet skilt ud fra den del af biksen, der tager sig af søgning, og hele skidtet er kommet under en ny paraply-organisation, der hedder Alphabet. Og nu har de også fået et nyt logo.
Det er formentlig kun visse web-veteraner, der kan huske det helt gamle Google-logo, fra dengang i slutningen af 90’erne, hvor Google blot var en af mange søgemaskiner. Siden har Google som bekendt haft kolossalt vokseværk og er blevet en dominerende faktor i teknologien – ja, i vores dagligdag, endda.




























