En ting må man give Facebook: Aldrig før har en milliard mennesker samlet sig på noget, som med lidt god vilje kan kaldes samme sted, og i løbet af en håndfuld år udviklet et forum, som ligner en ny måde at være sammen på. Det er kun ni år, siden Mark Zuckerberg præsenterede os for Facebook. For seks år siden havde færre end 10.000 danskere en profil. I dag er der 3 millioner, og over 2 millioner danskere menes at have deres gang på siden hyppigt. Men Facebook er nu ikke bare et spejlkabinet for det moderne menneske, hvor vi som tidsfordriv kan opleve os selv og hinanden i nye varianter.

Det er også en legeplads for sociologer, psykologer og medieforskere, som med ét slag har fået mulighed for at studere, hvordan nye normer og ritualer bliver til, og hvordan det påvirker os, når vi præsenterer os for hinanden med feriefotos og opadvendte tommelfingre, når vi ’synes godt om’, som det hedder.
Gode tider for sociologer Facebook er lige til at tage og måle på. Og der bliver målt som sjældent før, fortæller lektor i medievidenskab ved Aarhus Universitet Jacob Linaa Jensen, der også selv har forsket i, hvad han kalder computermedieret kommunikation. I 1996 forudsagde John C. Dvorak, amerikansk forfatter med onlinelivet som speciale, at »sociologerne kommer til at elske de næste 100 år«, fortæller han. »Og det gør vi allerede«, siger den danske lektor i telefonen fra lufthavnen på vej til Australien, hvor han skal tale om ’Forhandling af grænsen mellem offentligt og privat’. »Man kan sige som Se og Hør«, siger han: »Der bliver nok at snakke om«. Flokdyr med hang til rygklapperi Selvfølgelig kan man mene, at Facebook bare er endnu en arena, hvor mennesker mødes. Et sted med lidt andre dimensioner end cafeen og kontorlandskabet, men med alt, hvad det til alle tider har medført, når et selskabeligt anlagt og strategisk tænkende flokdyr som Homo sapiens har sat artsfæller stævne i stort tal: idelig positionering.