Tiltaget blev allerede annonceret i april. Men det er først efter en kontroversiel udtalelse fra Googles bestyrelsesformand, at den russiske regering er begyndt at rasle med medie-sablen. Hvis Google vælger at nedprioritere de russiske statsmedier RT.com og Sputnik, kan det få »alvorlige« konsekvenser, lyder det fra den nationale, russiske mediestyrelse.
Utroværdige medier nedtones
Det agentur, der har ansvaret for at regulere medierne i Rusland hedder Roskomnadzor. Agenturets chef, Alexander Zharov, siger til nyhedsbureauet Interfax, at han tirsdag sendte et brev til Google for at få en forklaring på en udtalelse fra Googles bestyrelsesformand, Eric Schmidt.




























