»Jul er noget, jeg forbinder med to forskellige kulturer. Den sydafrikanske engelskprægede jul og den danske romantiske jul.
Da jeg var barn, holdt vi de fleste år jul i Sydafrika, hvor vi boede. Dernede er det højsæson og sommer i december, og det lægger en dæmper på julen. Derudover er den meget amerikaniseret og forbrugsmindet. Der er pyntet op, men mest i de store shoppingcentre. Men jeg fik pakkekalender hvert år. Min mor fik tilsendt en masse ting fra hele familien i Danmark, som blev til en sammenskudspakkekalender.




























