Duften af brændeovn i mit barndomshjem, tændte stearinlys, at være så spændt, jeg ikke kunne sove, og at det virkede som den absolut bedste dag på hele året. Som barn var julen alt det plus en form for højtidelighed, jeg ellers ikke var vant til. I timevis kunne jeg sidde og kigge op på det lysende juletræ; og på en eller anden måde føltes det vigtigt. Det er denne helt særlige fornemmelse, jeg ikke præcist kan forklare, men som var essensen af julen for mig.
Efter at jeg er blevet ældre, er alt afsløret. Den magiske julestemning findes slet ikke. Følelsen baserer sig på traditionerne, som udelukkende er det, der skaber det særlige ved julen. Min familie har altid været rimelig lykkelig og julen derfor nem. Når folk klagede over, at julen var hård, at de ikke kunne klare den, og at de ville flygte, syntes jeg, at det var latterligt. Men nu er jeg faktisk enig. Det bunder nok i en sorg over, at forventningens glæde er forsvundet og erstattet med plastik, overforbrug og overspisning. Jeg får kvalme af det her forbrugssamfund, der virkelig stikker mig i øjnene op til jul. Jeg føler, at alle er ude på at udnytte mig, og at det hele bare handler om penge.
