Egentlig er det jo fuldkommen absurd at slæbe et træ ind i stuen og pynte det op med alt muligt tingeltangel. Men jeg elsker altså, når det står midt i rummet i halvanden uges tid og slår rødder med alt sit lys og glimmer.
Julen er også en drømmetid, og jeg har mange gyldne stunder, der ligger lunt i hukommelsen. Gamle minder om børn, der i dag er voksne og selv har børn, som ganske tidligt julemorgen listede ned i stuen og i morgengryet lå på gulvet og legede med deres gaver, mens tiden stod absolut stille.



























