Når man er barn, har man jo udgangspunkt i sin egen verden; og i min verden var julen helt vidunderlig. Den var fredfyldt. Den var magisk. Og den var meget lang. Oplevelsen var bygget op omkring en forventning, som forblev stor, fordi sidste års jul var så vidunderlig. Sådan blev det egentlig bare ved.
Julen blev holdt hos min mormor og morfar. Det var mit andet hjem, jeg var som det eneste barn med til alle forberedelserne. Når det var tid til at finde juletræet, kørte min morfar og jeg af sted, og jeg fik altid lov at vælge. Det var en stor og meget vigtig beslutning; træer er jo så forskellige. Al julepynten havde også sine faste pladser, og da min mormor var syg og havde svært ved at bevæge sig, hængte jeg hendes hjemmesyede hjerter op og dekorerede med små friske grankviste i vinduerne. Lillejuleaften pyntede jeg træet, mens familien drak kaffe og kakaolikør. Hver juleaftensdag gik min mor og jeg til min farmor og farfars hjem i Ordrup. Der ventede de med kaffe, chokolade og jordens mindste træ i en potte. Så sad jeg op ad min farfars runde mave og så Disneys juleshow. Bagefter gik vi hjem igen, og juleaftenen begyndte.
