Salget af fortrydelsespiller stiger

Præventionsmidler. Arkivfoto.
Præventionsmidler. Arkivfoto.
Lyt til artiklen

Salget af fortrydelsespiller fortsætter også i år med at stige.

Færre unge kvinder satser på cyklus-beregninger, mener apoteker. Salget af såkaldt nødprævention, eller det mere mundrette 'fortrydelsespiller', kender tilsyneladende kun en vej - opad.

Stigende salg
Hvor antallet af solgte piller i 2007 steg med 13,5 procent i forhold til året før, er tendensen i år den samme.

Det viser en analyse, som Apotekerforeningen har lavet for Ritzau.

Spørgeskemaundersøgelse
I løbet af de første fem måneder i år er der således solgt 12,5 procent flere fortrydelsespiller på landets apoteker end i samme periode sidste år. Hvor der fra januar til og med maj 2007 blev langet i alt 37.324 fortrydelsespiller over disken, er der i samme måneder i år solgt lige knap 42.000.

Dermed stiger salget i år med samme hastighed som sidste år. På Århus Løve Apotek har apoteker Bodil Brock også mærket stigningen i salget af fortrydelsespiller. Det fik sidste forår apoteket til at lave en spørgeskemaundersøgelse blandt de kvinder, der købte pillerne. P-piller er for dyre »Og der var en gruppe unge piger, der fortalte, at de syntes det var dyrt at købe p-piller, og som ikke havde en fast kæreste, og som derfor valgte nødprævention, når der var brug for det«, fortæller Bodil Brock. Hun tilføjer, at det også har skabt en stigning, at man ikke længere skal have recept for at købe fortrydelsespiller.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her