Starter vi inden døre, ligner den amerikanske støvsugerrobot Roomba fra firmaet iRobot en forstørret ishockeypuck, som den tøffer rundt og suger støv op fra gulvet.
I øvrigt har den en søsterrobot, Scooba, som kan tilkøbes, hvis man også vil have vasket efter.
Via tre programmer, Spot, Clean og Max, kan Roomba enten koncentrere kræfterne om pletter, bare gøre normalt rent eller okse rummet rundt i længst mulig tid – mellem en time og halvanden afhængigt af gulvtype – før batteriet går dødt, og hun skal tilbage og lade op i sin ladestation.




























