»Du kan tjekke ud, når du vil, men du kan aldrig slippe fri«.

Teksten til Eagles’ klassiker ’Hotel California’ kan i dag, 32 år senere, overføres til det omfavnende digitale netværk Facebook. Hver tredje dansker har i dag indlogeret sig på den sociale onlinetjeneste. Man opretter en konto og holder kontakten ved lige med venner og bekendte, ligesom man kan tilmelde sig forskellige interessefællesskaber.
Man dør senere på nettet Men skulle brugeren forlade den fysiske verden, vil vedkommendes profil leve videre online.

I sine brugerbetingelser skriver Facebook, at »når vi bliver underrettet om, at en bruger er død, vil vi oftest (dog er vi ikke forpligtet til det) blive ved med at have brugerens konto aktiveret i en bestemt periode«. Fra hovedsædet i Californien forklarer Facebooks talskvinde i en mailkorrespondance med Lørdagsliv, at profilerne i tilfælde af dødsfald får ændret karakter: Transittid på Facebook »Når vi bliver klar over, at en bruger er gået bort, sætter vi profilen i en speciel mindetilstand. I denne mindetilstand vil forskellige oplysninger og features blive skjult for at beskytte den afdødes privatliv. Samtidig opfordrer vi andre medlemmer til at bruge grupper og gruppediskussioner til at sørge over og mindes den afdøde«, skriver Elizabeth Linder. Talskvinden uddyber, at afdøde brugere bliver fjernet fra de fællesskaber, som de tilhører, og når den er i mindetilstand, vil kun personens venner få adgang til profilen. Opfølgende svarer hun, at Facebook bliver gjort bekendt med medlemmers død gennem andre brugeres henvendelser. Derudover er det også muligt for pårørende, som ikke er en del af det virtuelle fællesskab, at fortælle om dødsfaldet via e-mail. Pårørende vil læse med Andre online sociale netværk er mere tilbøjelige til at lukke profilen, hvis de nære pårørende ønsker det. Den danske tjeneste Arto, som 900.000 børn og unge er oprettet på, gør i udgangspunktet ikke noget ved profilen i tilfælde af dødsfald. »Vi er ikke i en situation, hvor vi kan fastslå, om en bruger er gået bort. Men skulle vi blive kontaktet af en pårørende, der ønsker profilen lukket, gør vi det«, siger Dan Poulsen, redaktør for Arto. Hvis den afdøde bruger er over 18 år gammel, vurderer Arto i hver enkelt sag, om profilen skal lukkes på de pårørendes opfordring. Henvendelser fra pårørende kommer flere gange om året, men oftest er det for at bede om at få adgang til den afdødes profil, fortæller Artos redaktør.
At sige farvel tager tid »Der kommer mange farvel- og vi savner dig-beskeder ind fra venner og familie på den omkomnes side. For mange familier kan det hjælper dem at læse de her beskeder, som fungerer som kondolencer«, siger Dan Poulsen. Han fortæller, at kondolencerne også kommer fra brugere, som slet ikke havde noget forhold til den afdøde. Deres motiv er typisk at sende tanker til de pårørende, siger redaktøren. Hvis der ikke har været aktivitet på en Arto-profil i et år, bliver den lukket. Men redaktøren oplever tit, at venner og bekendte vender tilbage flere måneder efter dødsfaldet for at skrive en besked. »De kommer tilbage for at sige ’hej’ og ’vi savner dig’ til profilen – måske for at mindes de gode gamle dage. Mange sætter pris på, at profilen stadig eksisterer, og det har måske en terapeutisk virkning«, siger Dan Poulsen.
Analyser fra Arto Malene Charlotte Larsen har i sin analyse af aktiviteterne på Arto draget den samme konklusion. Hun forklarer, at Arto er så integreret en del af de unge menneskers hverdag, at kondolencerne fra selv udenforstående anses for at være helt naturlige. »Profilen forsvinder ikke bare, fordi personen gør. Børn og unge vil faktisk mene, at det er mærkeligere, hvis profilen forsvinder, end hvis den fortsætter«, siger Malene Charlotte Larsen, som underviser i netkommunikation på Aalborg Universitet. De efterladtes ønsker Den tredje store online netværkstjeneste herhjemme, MySpace, har stort set den samme politik som Arto. Til avisen New York Times har MySpaces stifter, Tom Anderson, tidligere udtalt, at tjenesten efterlever de efterladtes ønske om at lukke profilen. Tre ud af fire unge mellem 18 og 27 år er i dag indlogeret på en social onlinetjeneste, viser tal fra Megafon.