Højt stressniveau øger risikoen for, at ellers raske erhvervsaktive må melde sig syge i mere end 15 sammenhængende dage inden for det efterfølgende år.
En ny analyse fra Center for Folkesundhed i Region Midtjylland viser, at 15 ud af 100 erhvervsaktive med et højt stressniveau har sygeperioder på mere end 15 dage i træk.
Normalt har kun 9 ud af 100 erhvervsaktive så lang tids sammenhængende sygefravær.




























