Sundhedsministeren vil tabe ti kilo

Jakob Axel Nielsen er ikke i god form, men han har »stærke stænger på cyklen« og den rette attitude, mener sundhedscoach Chris MacDonald, der her tester sundhedsministerens form.
Jakob Axel Nielsen er ikke i god form, men han har »stærke stænger på cyklen« og den rette attitude, mener sundhedscoach Chris MacDonald, der her tester sundhedsministerens form.
Lyt til artiklen

Sundhedsminister Jakob Axel Nielsen har en forkærlighed for mad.

Står der lasagne på bordet, tager han gerne flere portioner, og begynder han først at spise is, har han svært ved at stoppe igen. Motion er der sjældent tid til i ministerens travle hverdag, og morgenmad får han ofte for lidt af. Men nu skal det være slut med de dårlige vaner. Sundhedsministeren har besluttet sig for at blive sundere. »Viljen er der, men det er ikke altid, at jeg har haft overskud til at dyrke motion. Nu har jeg så lige set, at Obama træner 45 minutter, seks dage om ugen. Hvis Obama kan, er der ingen undskyldning«, siger Jakob Axel Nielsen. Stærke stænger Det er nu ikke den amerikanske præsident, der har motiveret ministeren til at hoppe i løbeskoene. Snarere den omstændighed, at han sammen med sundhedscoach Chris MacDonald har sat sig for at bevise, at selv mennesker med en meget stram tidsplan kan finde tid til at leve et sundere liv med mere motion. Anstrengelserne skal munde ud i en række programmer, der bliver sendt på DR senere på året. Lørdagsliv følger hans strabadser og var med, da coachen og ministeren mødtes i motionscentret for at måle ministerens kondital og lægge en slagplan. Og der er god grund til, at sundhedsministeren går efter at få sved på panden, mener Chris MacDonald »Jakobs kondital er ikke noget, man skriver hjem om, og hans fedtprocent er for høj. Men til gengæld er hans blodtryk fint, og så er han faktisk stærk. Han har virkelig stærke stænger på cyklen«.

Ikke tid nok Jakob Axel Nielsen mener selv, at han var i god form indtil 8. februar 2005, hvor han begyndte i Folketinget. Siden er det gået stærkt ned ad bakke, fortæller han. »Jeg spinnede, løb og spillede tennis. Men så fik jeg et liv med mange tidlige morgenmøder og sene aftenmøder, og så har jeg ikke siddet på en spinningcykel siden. Det er ikke sådan, at jeg var i Chris MacDonald-form, men alligevel i ret god form: som en advokat, der rører sig og samtidig godt kan lide festligt lag, god mad, et godt glas rødvin«, siger han. Det bliver en udfordring at passe motion ind mellem de mange aktiviteter, som Jakob Axel Nielsen dagligt deltager i. »Den største hindring er min kalender. Den er meget hårdt presset af møder og rejser. Så skal jeg til Nordjylland eller Bruxelles ... . Det sker tit, at jeg arbejder fra otte om morgenen til ni om aftenen. Og efter klokken ni har jeg så en masse, der skal læses og underskrives til dagen efter«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her