De færreste børn er syge én dag.
Alligevel er det kun barnets første sygedag, som de fleste fastansatte har mulighed for at tage, når deres børn er syge. Og det problem trækker tænder ud i børnefamilierne, oplever HK.
»Vi synes ikke, at mulighederne, reglerne og lovgivningen i forbindelse med syge børn hænger sammen med virkeligheden i børnefamilierne. Det giver en masse problemer for vores medlemmer. Én sygedag i forbindelse med børns sygdom er i de færreste tilfælde nok. Hvis man som forælder må hente sit syge barn, fordi de ringer fra institutionen, så har man jo allerede brugt sit barns første sygedag,« siger HK’s næstformand, Mette Kindberg til 24timer.




























