Michael Torrence, 66 år, underviser i sprog på aftenskole.
Spiser du frugt? »Jeg spiser nok to-tre stykker om dagen. Jeg kan især godt lide eksotisk frugt som papaja og mango, men de er lidt besværlige, så jeg spiser også pærer og gode, danske æbler. Vi har nogle gode æblesorter i Danmark, som danske æbleavlere har arbejdet i hundrede år for at udvikle«.
Hvorfor spiser du frugt? »Fordi det er sundt. Hellere frugt end slik. Så meget ved jeg – se bare hvor frisk og sund, jeg er. Og i godt humør. For det meste«. Spiser du mere frugt i dag end for fem år siden? »Nej, tværtimod, desværre. Jeg synes, jeg har mere travlt i dag end for seks-otte år siden, og det gør det svært at nå frugter, især de eksotiske, fordi det tager tid at finde de gode. Det er ikke altid i Netto, de gode frugter er«.



























