Michael Tsoskunoglu fra Amager er en af de forældre, der i nogle år har haft spørgsmål om teenagere og alkohol inde på livet. Som far til Nicklas på 17 år, har han i årevis kastet sig ud i skænderier med sin søn om, hvor meget alkohol han måtte drikke. Det begyndte, da Nicklas var 14 år. Da gik det op for ham, at der var noget i omløb, han ikke kendte til. Det skete, da nogle venner fortalte, at de var begyndt at drikke lidt til fester.

LÆS ARTIKEL Unge blæser på råd om alkohol

»Hjemmefra havde jeg fået at vide, at jeg ikke måtte drikke alkohol, før jeg havde fået lov, så jeg spurgte min far. Men han sagde: »Nej, du, det er sgu for tidligt«, fortæller Nicklas, der i dag går i 1. g på Niels Brocks handelsgymnasium i København.

Når venner må
»Ja, jeg syntes ikke, du var gammel nok. Når Sundhedsstyrelsen siger, det er forbudt at købe før 16 år, er der vel en grund til det«, bekræfter far Michael, der via sit job i en socialforvaltning har pæn føling med unges verden, men understreger, at der er enorm forskel på at være professionel og en følelsesmæssigt engageret far.

Afslaget fik Nicklas til at tænke, at det da var underligt, når vennerne måtte. Han brokkede sig, og herfra blev det ifølge faren en grænse, der skulle prøves af.

»Ja, det er da klart«, fastslår Nicklas.

Holdt det hemmeligt
To gange drak han i smug. I slutningen af 7. klasse og et pænt stykke inde i 8. klasse.

»Ingen af gangene var det planlagt. Det endte bare sådan. Jeg ville da ikke være lyseslukker og sige nej, fordi jeg ikke måtte for mine forældre«, siger Nicklas.

Blev du fuld?

»Uden tvivl. Første gang føltes det underligt. Anden gang ramte jeg grænsen, faldt i søvn og vågnede ved, at jeg skulle kaste op. Men inden var det en sjov fornemmelse og skideskægt«.

Begge gange blev der drukket vodka, ifølge Nicklas måske fem genstande første gang og op mod det dobbelte anden.

Dårlig samvittighed Michael rømmer sig på en måde, der kombineret med et smil afslører, at han bare lader som om, han er overrasket: »Hvor mange genstande, sagde du?« Nicklas: »Måske var jeg ikke så god til at tælle. Men det var deromkring, da jeg i løbet af sommeren før 9. klasse drak en del gange. Det var derefter, du sagde, det var ok, at jeg drak«. Faren ville hverken give grønt lys eller fare voldsomt op. Kan man tale om en strategi, var det nærmest at holde nøje øje med, hvordan tingene udviklede sig, og at holde lav profil, så længe det ikke tog overhånd. I starten omregnede han for eksempel, hvor mange genstande Nicklas kunne købe for de penge, han havde til rådighed. Forinden havde Nicklas som nævnt drukket i smug flere gange, men snart valgte han at spille med åbne kort. »Mest fordi jeg havde dårlig samvittighed – jeg havde jo decideret løjet, og det var jeg ikke vant til«, forklarer Nicklas, som regnede med at få »pisse meget skæld ud«, men »det var egentlig ikke så slemt«. Erfaringer man lærere af Faren havde ingen illusioner om at få alt at vide, »for det er bare ikke naturligt for en teenager at sige til sine forældre: »Nu skal I bare høre, jeg har tænkt mig at lave noget grænseoverskridende««. Han konstaterede tilfreds, at han havde en søn, der i hvert fald fortalte lidt. Om ikke før, så bagefter. For at styrke tilliden har forældrene siden understreget, at han altid må ringe efter dem, hvis han eller nogle af vennerne har brug for hjælp. Michael tvivler nemlig på, at forbud eller meget konkrete grænse virker, når der først er taget hul på bylden. Nicklas afviser da også, at han – hvis han havde fået at vide, at han højst måtte drikke fem genstande – ville være stoppet der og ikke ved de ti, der gjorde ham syg. »Nej, det ville jeg ikke. Man bryder grænsen, og kører det ikke, så er det en erfaring, man lærer af. Jeg vidste vel egentlig godt, der ville ske noget den aften«. At leve med bekymring Michael bedyrer, at det ikke kun handler om at få og give lov eller ej, men om at man som forælder bliver bekymret, og det kan man ikke bare lægge fra sig. »Min største frygt er, at Nicklas havner i en situation, han ikke kan slippe ud af, fordi han og de andre i gruppen er for fulde til at tænke eller handle«. Hvordan håndterer du den bekymring? »Vi har erfaret, at Nicklas ikke hører til den meget risikovillige type, og han må han altid ringe. Og så prøver vi at snakke om tingene på familieråd. Det går langt bedre, end når de unge er på vej ud ad døren eller lige kommer hjem«. Michael har forståelse for, at forældre håndterer de unges drikkeri forskelligt, men diskuterer næsten aldrig emnet med andre forældre af den simple grund, at de sjældent ses, efter at børnene er blevet store. »Det ville ellers være rart, for man kan let føle, man er den eneste i verden, der synes, noget er svært«, siger han. Drikker mindre i dag I løbet af det første halve år med alkohol gik Nicklas fra tre-fire-fem til omkring ti genstande, som i lang tid var standard, når der var fest. Han forbandt per automatik det at feste med at være fuld. »Men i dag kan jeg sagtens nøjes med fem genstande. Jeg behøver ikke længere være fuld for at have det sjovt til en fest«, siger Nicklas, som personlig aldrig har været ude for noget rigtigt ubehageligt. Tilbage i 9. klasse gjorde det dog indtryk, da en vildt beruset fyr en vinteraften pludselig stak af fra en fest. »Han havde nærmest været besvimet og reagerede ikke, selv om vi slog ham i hovedet, og så vågnende han pludselig op og løb ud. Da blev jeg nervøs og klar over, at det kunne være gået rigtig galt, hvis vi ikke havde fanget ham, for det var pissekoldt, og han var kun i T-shirt«. Stramme tøjler giver noget at give af