Stearinlysene er tændt. Arbejdsugen er veloverstået, og det er tid til rødvin, slik og hygge med familien. Danskerne elsker at hygge og forbinder hygge med ydmyghed, spontanitet og enkelhed. Luksus og lækkerhed er det modsatte af hygge, viser et forskningsprojekt, som antropolog Jeppe Trolle Linnet står bag. »Det at hygge sig er forbundet med, at situationen ikke er alt for styret. Der må gerne være noget spontant over det, som når man lige dropper forbi hos nogle venner og den gode stemning opstår på basis af, hvad der er ved hånden. En pizza fra fryseren og en kold øl fra køleskabet er perfekt. Når der skal være hygge mellem mennesker, skal man ikke imponere nogen og ikke iscenesætte for meget«, siger Jeppe Trolle Linnet, som forsker i folks forbrugskultur ved Syddansk Universitet. En pause fra ræsetTil hygge hører som regel mad og drikke. Hvad køber vi, når vi skal hygge?
»Folk køber i høj grad slik, snacks og alkohol, fordi det er lige præcis sådanne ting, som vender ryggen til den disciplin og målrettethed, vi ellers skal udvise i det daglige. En skål slik på bordet signalerer, at nu har vi alle et frikvarter. Nu holder vi fri fra slankekure og sundhed. Vi holder en pause fra ræset«. Så man stiller ikke en fornem vin på bordet? »Hvis man er blandt ligesindede, som også har kælderen fuld af gode vine, er det fint nok. Men hos folk, der ikke selv har noget forhold til fin vin, kan en flaske af den dyre slags nærmest få dem til at føle, at de skal gøre gengæld. På samme måde som en fin middag med avanceret borddækning og mad lægger op til gengældelse og kan give en følelse af at skylde noget. Hygge er det modsatte, for hygge er ikke forbundet med gengældelse. Bliver de syndige produkter også markedsført som hygge? »I høj grad. Masser af slik og chips bliver markedsført på hygge. Tag for eksempel skiltet hos 7-Eleven: ’Alt til hygge’ og et billede af sodavand, fire bøtter is og et bjerg af slik. Der bliver også solgt mange stearinlys og brænde til pejsen ud fra hyggehensyn«.
