Cricketklublederen, pakistanskfødte Asmat Ullah, står på femte time i silende søndagsregn; hans jakke er ved at kapitulere over for de tunge dråber, der nu også får de unge cricketspillere til at tage en pause i det langstrakte boldspil. Han skutter sig, mens han med et halvforlegent smil forklarer, hvorfor han aldrig rigtig har forstået, at Danmarks oprindelige befolkning i så stort et opfang forbinder alkohol med socialt samvær. »Hygge handler da om, at man kan tale sammen med respekt i øjnene«. Som klubbens grundlægger og leder står han næsten dagligt nede på sidelinjen og følger de unge spillere. Mens de samler bold og bat, iler Asmat Ullah ind i klubhuset for at finde kassen med Coca Cola- og Fanta-dåser – for nu skal der hygges. I dag er vejret ikke lige til det, men når solen skinner, triller spillerne også tit Weber-grillen frem efter kampen og hygger sig med grillmad, sodavand og juice. Asmat Ullah synes, det må være bedre at kunne tænke klart og være sig selv, mens man morer sig. Klar i hovedet »Folk må selvfølgelig selv om, hvad de vil drikke. Men jeg forstår ikke, hvorfor man gør det. Det er da meget sjovere at snakke sammen, når man er 100 procent klar i hovedet og rent faktisk kan huske dagen efter, hvad man har talt om. Man kan endda se hinanden i øjnene dagen efter, fordi man ved, at man ikke er kommet til at sige noget, man bagefter fortryder«, uddyber Asmat Ullah og vender så hurtigt sit eget blik tilbage til cricketspillet ude på den våde grønsvær bag klubhuset i Ishøj, syd for København. Cricketklubben er et eksempel på den promilleløse fest- og hyggekultur, som de fleste danskere med muslimsk baggrund har det bedst med. Undersøgelser tyder da også på, at det faktisk godt kan lade sig gøre for dem at hygge sig ganske festligt sammen uden promiller i blodet. I en interviewundersøgelse fra Det Nationale Forskningscenter for Velfærd (SFI), hvor man interviewede gymnasieelever med muslimsk baggrund, fortalte de unge, at de sagtens kunne have det sjovt med venner og familie uden at drikke. Og drikke, det gør de ikke: Ifølge den såkaldte Yoda-undersøgelse, også fra SFI, er det kun 41 procent af unge 17-19-årige med muslimsk baggrund, der har prøvet at være fulde, mens det samme gælder for 97 procent af de etniske danskere. Kun få muslimer fulder sig Kun 19 procent af de unge muslimer havde i løbet af en måned prøvet at drikke over fem genstande på en gang – mod 82 procent af de unge etniske danskere. Undersøgelsen skal tages med et vist forbehold, for der er forskelle afhængig af de adspurgtes køn, religiøse adfærd og geografiske herkomst. For eksempel drak en bosnier typisk mere end en pakistaner. Men undersøgelsen har tegnet et overordnet billede af to forskellige alkoholkulturer, der skal fungere sammen. Den 21-årige cricketspiller Nany Malik med pakistansk baggrund har da heller aldrig prøvet at sippe til promillevæske. »Nej, vent lidt... Det er faktisk ikke helt rigtigt: Jeg arbejdede engang i 7-Eleven og kom ved en fejl til at smage på en energidrik, der var alkohol i. Men jeg blev simpelthen nødt til at spytte det ud igen, for det smagte helt forfærdeligt surt!«. Nany Malik har mange venner i skolen, »der drikker helt vildt meget«. »Det kan da godt være sjovt at se på dem, når de gør dumme ting, men jeg synes altså ikke, det er så rart, når de ikke ved, hvad de selv laver«. Hans ældre klubkammerat Rauf Ahmed på 37 ryster stille på hovedet, mens han tager benskinner og handsker af. Selv er han skolelærer og bliver ofte »dybt bekymret«, når han hører om elevernes alkoholvaner. Men også voksnes promillebehov får ham til at føle ubehag: »Så længe folk kan styre sig, er det fint nok, at de drikker – og jeg er blevet vant til det. Jeg er jo blevet en del af den danske kultur. Men jeg bryder mig ikke om, når folk bliver plørefulde og ikke aner, hvad de laver. Og hvor sjovt er det lige, hvis man ikke engang ved, om man putter sin mad i munden eller næsen?«. Netop behovet for have kontrol over sig selv er en vigtig forklaring på spillernes afstand til alkohol, forklarer de. Det er også, hvad Yoda-undersøgelsen fandt frem til. Halvdelen af de unge med muslimsk baggrund fortalte, at de »i høj grad« var bekymrede for at miste kontrollen på grund af druk. Tallet for etniske danskere var 17 procent. »Faktisk er det ikke så meget på grund af vores religion, at vi ikke drikker. Og det er altså ikke, fordi vi går i moske hele tiden. Men vi har aldrig været vant til alkohol hjemmefra. Det er bare en tradition, vi er opdraget med og fører videre«, forklarer Nany Malik. Hvorfor etniske danskere er så glade for flaskerne, har cricketspillerne ikke rigtig noget svar på. Og jo, så måske alligevel, siger klubbens leder.»I Pakistan ringer man bare på hos nogen, hvis man skal låne et løg eller noget. Her i Danmark er mange nok lidt mere tilbageholdende. Måske hjælper alkoholen på genertheden. Måske er man lidt mere afslappet. Ja, jeg ved ikke ... jeg har jo ikke prøvet det«.