2.000.000 madpakker.
Så mange frokostpakker bliver der produceret i de danske hjem dagligt. Heraf ender 600.000 af dem i skoletasker, når danske skolebørn får dem med på ryggen.
En normal skoleelev får i sin skoletid rugbrødsmadder og lignende med hele 2.000 gange, så der er ikke noget at sige til, at forældre jævnligt hiver sig i håret i frustration over at skulle variere kosten.
»Der er rigtig mange følelser i en madpakke, men at gøre madpakken til et udstyrsstykke med grøntsagsfigurer og masser af små bøtter med spændende overraskelser er for mig at se ikke det, som det handler om. Det handler om at lave en madpakke, som ender i barnets mave«, siger Kirsten Høgh Fogt, der er underviser på Suhrs Madakademiet.
LÆS OGSÅ
Selv om hun nødig vil gøre madpakken til det problem, som mange gør den til, erkender hun, at området et minefelt, hvor forældre nemt kan få præstationsangst.
Hendes bedste råd er at inddrage børnene i, hvad der skal i madkassen, og så se lidt mere stort på, om ikke alle kostråd er overholdt.
»Den gode madpakke er et fælles ansvar mellem børn og voksne, og det bliver det, hvis man taler om, hvad der skal i madpakken«, siger Kirsten Høgh Fogt.
Ud over dialog om madkassens indhold har hun to principper på området: at brødet bør være af rigtig god kvalitet og helst af rugbrødstypen, og at der skal være frugt og grønt med i kassen.
»Godt brød og grønt og frugt er for mig at se det centrale. Hvis der så er skinke på brødet hver eneste dag resten er året, så fred være med det«, siger hun.
Drop udkvaset cherrytomat
Slatten agurk og udkvasede cherrytomater er ikke fedt. Så de små bøtter til grønt og frugt eller en pastarest er geniale. Men hvis det ender med fire-fem forskellige minibokse, får ungerne dem aldrig åbnet. Det er i det mindste den erfaring, som Inge Skovdal har gjort sig som mor til tre skolebørn på henholdsvis 8, 11 og 13 år.
LÆS OGSÅ Lav en sund og lækker madpakke til ungerne - og dig selv
»Mange børn vil gerne have madpakken overstået i en fart, så de kan komme ud at lege. Derfor er det en god idé at gøre indholdet så let som muligt at gå til«, siger Inge Skovdal.
For ti år siden var hun medforfatter til bestsellerkogebogen ’Glad mad’, som forud for sin tid slog et slag for, at det ikke behøver at være så svært at gå i køkkenet med børnene og frembringe fiskefrikadeller, kødsovs og andre børnevenlige middagsklassikere.
Inge Skovdals to bedste råd om børnemadpakker er som Kirsten Høgh Fogts, at de voksne bør inddrage børnene i madpakkeproduktionen. Og så skal produktionen tage sigte på, at barnet rent faktisk skal ende med at spise den, ikke at den skal opfylde den voksnes krav og ønsker.
»Spørg, hvad barnet vil have i madpakken, eller endnu bedre, lad det selv smøre den eller bare hjælpe til. Det behøver ikke tage mere end 10 minutter«, siger Inge Skovdal.
Hjemme hos familien Skovdal smører de tre store børn selv deres madpakker, mens mor og far rydder af efter aftensmaden og er omkring børnene. Hvis børnene er små, kan de sidde med på køkkenbordet og lægge madpapir frem.
»Hvis det er for svært, kan du tage dit barn med på indkøb og lade det være med til at vælge pålæg, frugt og lignende. Pas på med at være for restriktiv; hvis barnet kun vil have kødpølse i en periode, så vælg eventuelt en med lavere fedtindhold. Forelskelsen i kødpølse og lignende får altid en ende, og endnu vigtigere: Madpakken bliver spist«, siger Inge Skovdal.
Gi' madpakken en hånd med flere madpakkeråd fra altomkost.dk, Fødevarestyrelsens hjemmeside.
fortsæt med at læse
