Kryb ind i Strids fantasiverden

MAGNET. Pæren fra Strids seneste bog Den utrolige historie om den kæmpestore pære virker som en magnet på børn.
MAGNET. Pæren fra Strids seneste bog Den utrolige historie om den kæmpestore pære virker som en magnet på børn.
Lyt til artiklen

HVAD?

Voksne 45 kr., studerende og 60+ 40 kr., børn under 18 år gratis.
stormp.dk

Lørdagsliv har spurgt museumsinspektør Cecilie Monrad, hvorfor gæster kan have fornøjelse af nogle vinterferietimer i tegner og fortæller Jakob Martin Strids univers på Storm P. Museet.
Hvorfor har I sat Strid på plakaten?
»Det er oplagt for os at lave en udstilling om Jakob Martin Strid, fordi han med sine tegninger, humor og kærligt satiriske tilgang til livet har masser af paralleller til Storm P.«.
Hvad er tanken bag arrangementet?
»I forhold til vinterferien har det været naturligt at lave nogle ekstra tilbud til børn, for fra besøg af børneinstitutioner ved vi, at selv små børn straks genkender ham. Sikkert fordi mange forældre og pædagoger bruger hans rim og remse-bøger til højtlæsning og almindelig sprogleg«. »Præcis hvad der åbenlyst rammer så mange mennesker, er svært at sige, men jeg tror, det er Strids særegne blanding af fantasi og blidt anarki. Det kærlige og fællesskabet er nøgleord, som går igen i alle hans fortællinger, og det gode vinder altid, men humoren gennemsyrer alt, så fortællingerne aldrig bliver moralske med løftede pegefingre. På sin egen godmodige måde evner han at balancere på kanten og være en lille smule uartig«. Hvem henvender I jer til?
»Til alle, der kan lide Jakob Martin Strid, og for børnenes vedkommende er der ikke rigtig en nedre aldersgrænse, fordi vi som sagt har oplevet, at selv mindre børnehavebørn fanges ind. Vi ved også, at han er elsket af voksne, og vi har flere unge gæster, end vi plejer. Udstillingen er uhyre populær«. »At Jakob Martin Strid tydeligvis har appel til folk i alle aldre, har vi så forsøgt at tage højde for i måden, vi har skruet udstillingen sammen på. Mens børnene er optaget af at finde svar og tegne, kan voksne jo fordybe sig i Strids poetiske verden i ord og streg eller iagttage den kunstneriske proces fra skitse til færdigt værk«. »Det kan også være, at bedsteforældre eller andre voksne ville synes, det er sjovt med et nostalgisk tilbageblik, eller at de får lyst til at introducere den unge generation for en af landets helt store humoristiske tegnere. Så kan de passende gå ovenpå og opleve den interaktive Storm P.-udstilling på museets 1. sal«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her